Pumpekraftværk SEO nord for Vianden, den 19. oktober 2016.
Denne onsdag formiddag, mødte 21 interesserede 60+’er op ved pumpekraftværkets informationsbygning, hvor vi blev modtaget af Danielle Sliepen.
Først så vi en meget interessant film, der forklarede pumpekraftværkets virkemåde og betydning for det europæiske el-net. Derefter var der en livlig spørgelyst til virkemåden af dette noget specielle kraftværk.
Pumpekraftværkets første 9 enheder på hver 100 MW (Megawatt) blev bygget mellem 1959 og 1964. Næste fase på 1 x 200 MW blev bygget mellem 1970 og 1976. Den seneste udbygning på 1 x 200 MW stod færdig i 2014.
Værkets ejere er henholdsvis det store tyske elselskab RWE, der ejer 40%, henholdsvis Luxembourgs Stat, der ejer andre 40%, samt nogle banker, der ejer de sidste 20%.
Pumpekraftværket er et af de største af sin art i hele Europa. Værket har en installeret el-effekt på ca. 1300 MW, dette er kun lidt mindre end Barsebäckværkets to enheder til sammen.
Når elforbruget er lavt (ofte om natten), pumpes vand op gennem rørledninger til et højtliggende reservoir (en stor kunstig sø), som ligger ca. 300 meter oppe over selve kraftværket. Såfremt der pumpes med alle enhederne, pumpes 263 kubikmeter/sec.
Når der så er brug for el (oftest om dagen på tidspunkter med spidsbelastning, hvor strømforbruget er højt) åbnes de store ventiler og såfremt alle 11 enheder er i drift, strømmer der 432 kubikmeter/sec vand ned til turbinerne, som trækker generatorerne, hvorved der hurtigt kan leveres el til nettet. Vandet samles derefter op i et nedre reservoir, som er en opdæmmet del af floden Our. Dæmningen er opført lige nord for Vianden.
Senere pumpes vandet tilbage igen, når der ikke er behov for at producere el. Værkets elproduktion ledes direkte ind i det tyske højspændingsnet.
Kraftværket har 11 elproduktions-/pumpeenheder (9 x 100 MW og 2 x 200 MW). Meget forenklet kan man sige, at en enhed består af en aksel, hvorpå der er monteret en hydro-turbine og en pumpe samt en el-enhed. Når der pumpes vand op i den kunstige sø fungerer el-enheden som en motor og når der løber vand ned til hydro-turbinen, fungerer el-enheden som en generator, der producerer el. Nu bruges der naturligvis mere el-energi til at pumpe vandet op, end den el-energi der bliver produceret, når vandet løber ned. Der tabes ca. 20% el-energi, men da el er meget billigere om natten, er værket helt sikkert en god investering.
Pumpekraftværker har især deres styrke i samspillet med atomkraftværker, som helst skal køre med konstant last døgnet rundt. Her udnyttes den overskydende "natstrøm" i f.eks. pumpekraftværker.
Efter film og forklaringer i informationsbygningen, havde vi et interessant besøg i værkets turbinehal, hvor vi så de store enheder, der stod på ”rad og række”.
Herefter kørte vi op til den øvre kunstige sø, som er et meget imponerende og kæmpe stort bygningsværk. Søen indeholder 7,34 millioner kubikmeter vand og den er 15 meter dyb og ca. 8 km lang. Det er interessant at tænke på, at såfremt alle turbinerne kører fuldlast, vil det kun tage mellem 4 og 5 timer at tømme den store sø. Hvis vandet pumpes tilbage til den kunstige sø ved hjælp af alle 11 pumper, vil det tage mellem 7 og 8 timer at fylde søen op igen.
Heroppe ved søen sluttede det meget interessante besøg og da der netop trak nogle regnbyger op i nærheden, skyndte vi os at køre til Vianden.
I Vianden spiste vi en rigtig god 3-retters middag på ”Hôtel Belle Vue” og som sædvanligt gik snakken lystigt. Altså igen et interessant og lærerigt 60+ arrangement.
Mogens
|
|
|