Klokken 10.15 gik vi gennem kontrollen ved indgangen til Maurice Schuman-bygningen på Kirchberg, ved siden af Philharmoniens smukke rotonde. Forskellen i arkitektonisk kvalitet var slående, EU-parlamentets første hus bærer ikke sin alder med ynde.
Vi blev ledt op i den sal, hvor vi fik fortalt om Parlamentets første tid. I starten mødtes man i tilfældige lokaler, fra 1973 i denne bygning med den første egentlige møde- eller debatsal. Der skulle oprindeligt være plads til 142 medlemmer, med udvidelsesmuligheder til 208 pladser, når UK, Eire, Norge og Danmark måske kom med. Stedet har nu museumspræg, virker småt, forældet og slidt. Det bliver spændende at se den flotte Parlamentsbygning i Strasbourg meget snart – der er nok sket en anseelig udvikling!
Vi fik en indføring i Parlamentets historie og placering i EU, og sluttede af med at stille en række spørgsmål til vores ’vært’. Der svævede mange ’hvis’, ’måske’ og ’nok’ i rummet mht. fremtiden for EU, Tyrkiets rolle, stormløbet på Europa og Brexit. Den bedste del af svarene var nok, hvorfor EU ikke ’bare’ reagerer på alting i en ruf. Det tager tid at vende en supertanker……